Efter sag om dødsfald: Aarhus samordner vejledninger

KORT NYT25. JAN 2019 7.27

AARHUS: I stedet for syv forskellige vejledninger om, hvordan hjemmeplejens personale skal håndtere uventede dødsfald, skal der nu være én fælles vejledning for alle afdelinger i Aarhus Kommune, skriver Århus Stiftstidende.

Det sker efter, en familie ved et tilfælde fandt ud af, at deres far var død, et døgn efter hjemmeplejen havde fundet ham livløs i sit eget hjem. Hjemmeplejen havde ikke selv informeret familien.

- Det er ikke acceptabelt, at sådan noget kan ske, lyder det fra Kirstine Markvorsen, sundhed- og omsorgschef i Aarhus Kommune, der nu vil ændre proceduren, så den fx minder om Fredericias, der lyder: 'Informer politiet om, at hjemmeplejen underretter de pårørende'.

ka

 

https://www.dknyt.dkartikel/efter-sag-om-ddsfald-aarhus-samordner-vejledninger