Efter Fock-opbakning: Fanøs borgmester bliver i partiet

KORT NYT9. MAR 2020 8.28

FANØ: Den interne uro i Alternativet fik Fanøs borgmester Sofie Valbjørn til at overveje sit partimedlemskab kraftigt, fortalte hun til Radio4. Men efter hovedbestyrelsens opbakning til leder Josephine Fock i lørdags, er Sofie Valbjørn også klar til at blive i Alternativet, skriver TV Syd.

Der var en spinkel opbakning til Josephine Fock med stemmerne 10-7 ved lørdagens hovedbestyrelsesmøde, men det er altså nok for den fanøske borgmester.

- Hvis der havde været fire i hovedbestyrelsen, som reelt ikke kunne bakke op, så kunne de have bedt om et ekstraordinært landsmøde, og det har de ikke gjort. Så kan det godt være, at de ikke har givet fuld styrke på tilliden, men de har heller ikke sagt, at de ikke har tillid til Josephine Fock, siger Sofie Valbjørn.

ibs

 

https://www.dknyt.dkartikel/efter-fock-opbakning-fanoes-borgmester-bliver-i-partiet