Efter dødsfald: hurtigere hjælp til meningitis-patienter

KORT NYT23. FEB 2020 11.30

I 2016 og 2017 kostede smitsom meningitis tre drenge fra hovedstadsområdet livet - blandt andet fordi der gik for lang tid, før de fik behandling. Derfor har Region Hovedstaden siden arbejdet på at kunne stille hurtigere diagnoser, og det er lykkedes at nedbringe tiden fra patientens ankomst til hospitalet til behandlingen starter med en time, skriver DR Nyheder.

For at komme ventetiden til livs er der blandt andet blevet lavet to e-læringsforløb om meningitis og meningokoksygdom. Det ene handler om børn, det andet om voksne. Derudover må uafklarede patienter ikke hjemsendes, før der er kommet svar på akutte blodprøver, der er taget for at udelukke akutte, livstruende sygdomme.

I de fleste tilfælde tager det nu 2,5 time, før behandlingen er i gang, fortæller regionsrådsformand i Hovedstaden, Sophie Hæstorp Andersen (S).

https://www.dknyt.dkartikel/efter-doedsfald-hurtigere-hjaelp-til-meningitis-patienter