DK Nyt

Dragefri Rådhusplads mens springvand renoveres og flyttes

KORT NYT27. OKT 2020 12.17

KØBENHAVN: Rådhuspladsen bliver dragefrit område, når Københavns Kommune fra næste uge begynder at demontere Dragespringvandet og fjerne det fra dets nuværende placering ud mod H.C. Andersens Boulevard.

Efter en renovering skal springvandet genopføres midt på pladsen. Her bliver der på ny plads til det yderbassin, som springvandet har måttet undvære på grund af pladsmangel, siden det blev anbragt på sit nuværende sted i 1954.

Flytningen af springvandet blev besluttet i 2016, men har afventet dels færdiggørelsen af metroen, dels finansieringen, som begge faldt på plads for et års tid siden. Dragespringvandet ventes klar på sit nyt sted i foråret 2022.

mk

 

https://www.dknyt.dkartikel/dragefri-raadhusplads-mens-springvand-renoveres-og-flyttes