DK Nyt
Digitale beskeder sparer tid

Digitale beskeder sparer tid

Skolerne har gjort det længe, og nu begynder daginstitutioner også på digital kommunikation med forældrene
22. NOV 2011 9.55

RANDERS: I Randers er otte daginstitutioner i gang med pilotprojektet Nembørn, hvor forældre og personale udveksler beskeder og andre informationer over nettet. Det skriver FOA i deres nyhedsbrev.

En af dem er Lions Vuggestue, hvor pædagogmedhjælper Diana Rasmussen har ansvaret for, at hjemmesiden fungerer. Det er også hende, der lægger madplaner, invitationer og andre fællesbeskeder ud på nettet.

- Vi slipper for at kopiere sedler og hænge dem op på opslagstavlerne. Nu kan man på én gang lægge billeder fra en tur på hjemmesiden og samtidig sende en invitation. Et tryk på knappen, og så er det ude til alle forældre, siger Diana Rasmussen.

Foreviget fotodokumentation
På hjemmesiden kan personalet vise flere billeder af aktiviteter med børnene, end hvis opslagstavler skulle bruges til det. Og forældrene har mulighed for at lægge billeder ind af fx bedsteforældre, så personalet ved, hvordan de ser ud.

- Fotografierne i billedgalleriet bliver ikke slettet, når et barn går ud af vuggestuen, så forældrene kan altid finde minder fra tiden i vuggestuen og tale med deres barn om det, forklarer Diana Rasmussen.

Foto: http://www.flickr.com/photos/highwaysagency/4789310611/sizes/l/in/photostream/

lcl

 

 

https://www.dknyt.dkartikel/digitale-beskeder-sparer-tid