Digital selvbetjening en succes

Gentofte har nu 10.000 brugere af Genvej, som er borgernes personlige indgang til offentlig information og selvbetjening
KORT NYT7. SEP 2010 15.45

GENTOFTE: Borgerne sparer tid ved at betjene sig selv i Genvej på www.gentofte.dk. Her kan de bestille nyt sundhedskort, aflæse vandforbrug, søge om nyt pas eller kørekort og indskrive børnene i skole. De kan også finde information om børnenes institution og kommunikere med institutionen. De mange services på Genvej har medført mere end en fordobling af antallet af brugere, der bruger Genvej, i løbet af det sidste år.

- Vi har stor fokus på at videreudvikle de digitale selvbetjeningsløsninger, så de passer til borgernes behov. Mange andre kommuner melder om problemer med, at borgerne ikke benytter de offentlige digitale løsninger. Den problemstilling kender vi ikke i Gentofte Kommune, siger digitaliseringschef Tina Iversen.

Man skal bruge NemID for at logge sig ind i Genvej. Når man er logget ind, har man også automatisk adgang til andre offentlige services som Sundhed.dk og Skat.dk

mou

https://www.dknyt.dkartikel/digital-selvbetjening-en-succes