Destination NordvestKysten har fundet sin direktør

KORT NYT20. DEC 2019 15.23

Destinationsselskabet NordvestKysten bliver det nye samarbejde omkring turisme i Nord- og Vestjylland. De fem kommuner Thisted, Holstebro, Hjørring, Jammerbugt og Lemvig er gået sammen i destinationsselskabet og har i fællesskab også fundet en ny direktør.

Stillingen går til Peter Krusborg Pedersen, som er 34 år og kommer fra en stilling som konstitueret markedschef for Sverige og Norge i VisitDenmark. Han har et indgående kendskab til både danske og internationale turismeforhold og har arbejdet i såvel København som Stokholm og London.

Peter har arbejdet ni år i forskellige stillinger inden for turisme, hovedsageligt ved VisitDenmark og har desuden læst en kandidat i turisme ved Aalborg Universitet. Han tiltræder efter planen jobbet omkring 1. februar, 2020. Til marts vil Destination NordVestkysten afholde stiftende generalforsamling og derefter være klar 1. april, 2020.

MG

https://www.dknyt.dkartikel/destination-nordvestkysten-har-fundet-sin-direktoer