De Radikales landsformand stopper efter seks år

KORT NYT7. APR 2021 9.10

Svend Thorhauge genopstiller ikke som landsformand for De Radikale efter seks år på posten. P1 Morgen refererer fra et brev, som Svend Thorhauge har sendt til partiets hovedbestyrelse, og han bekræfter selv i en sms til Ritzau, at han ikke genopstiller til posten, som han blev valgt til i september 2015.

Ifølge P1 Morgen, som er i besiddelse af flere interne mails fra partiet, er Svend Thorhauge blevet beskyldt for topstyring af blandt andre Sanne Klietsch, som blev valgt som landsnæstformand i september, men trak sig igen i januar.

Partiet har været gennem en turbulent periode, efter at Morten Østergaard i efteråret trak sig som politisk leder efter sager om sexchikane. I denne periode var Svend Thorhauge som partiets organisatoriske formand en del i vælten, også fordi der var interne stridigheder i partiet. Både Ida Auken og Jens Rohde endte med at forlade folketingsgruppen for at blive henholdsvis socialdemokrat og løsgænger.

Ritzau / ak

https://www.dknyt.dkartikel/de-radikales-landsformand-stopper-efter-seks-aar