DK Nyt

Danmark lukker flere grænseovergange efter øget smitte i Flensborg

KORT NYT19. FEB 2021 19.15
TEMA: Corona

Danmark lukker en række grænseovergange til Tyskland. Det sker, efter at der er blevet indført vidtgående restriktioner i Flensborg på grund af stigende smitte i byen. Det oplyser Justitsministeriet.

Grænseovergangene bliver lukket fra midnat natten til lørdag den 20. februar. Ved de grænseovergange, der holdes åbne, vil der være en "væsentligt intensiveret" kontrol, oplyser ministeriet uden at præcisere, hvad det betyder.

Fire overgange holdes døgnåbne. Det er Frøslev, Kruså, Padborg og Sæd (Tønder). Herudover er der grænsekontrol ved nogle af de første togstationer i Danmark og ved færgeoverfarten Rømø-Sylt. Det samme gælder ved Pebersmark og Skomagerhus i tidsrummet 10-18.

Ritzau

https://www.dknyt.dkartikel/danmark-lukker-flere-graenseovergange-efter-oeget-smitte-i-flensborg