DK Nyt

Chefen: SKAT i Ringkøbing blev en succes

Men staten har aldrig evalueret på den seks år gamle udflytning af 180 job til et landdistrikt
KORT NYT25. NOV 2011 10.32

Staten har aldrig evalueret på, om udflytningen i 2005 af 180 job til SKAT i Ringkøbing er en succes eller en fiasko for landdistrikterne og staten selv. Ingen har skrevet en evalueringsrapport om den seks år gamle flytning.

'Der skal være en sammenhæng mellem stedet, hvor du bor og din arbejdsplads. Vi kan ikke flytte styrelser til f.eks. Langeland. Det tror jeg ikke på,' sagde landdistrkternes minister Carsten Hansen (S) til avisen.dk

Det undrer chefen for Skats betalingscenter i Ringkøbing, John Ladefoged, der ikke forstår, hvorfor staten aldrig har evalueret udflytningen i en tid, hvor Udkantsdanmark har skreget på arbejdspladser:

- Det undrer mig, at der ikke har været større interesse for at evaluere succesen. For vores betalingscenter er en succes. Det kan der ikke være to meninger om. Størstedelen af vores medarbejdere kommer fra nærområdet, og de er glade for deres job. Selvom vi har effektiviseret med 60 pct., siden vi flyttede, er vores medarbejdertilfredshed ikke faldet, og det er kvaliteten af vores arbejde heller ikke.

ka

 

https://www.dknyt.dkartikel/chefen-skat-i-ringkoebing-blev-en-succes