Byrådsmedlem stopper for at blive kulturdirektør

KORT NYT19. FEB 2019 10.25

SKIVE: Det 51-årige byrådsmedlem Knud Bjerre (Skive-Listen) vil anmode om udtrædelse af Skive Byråd. Han har nemlig fået nyt job som adm. direktør for Kulturcenter Limfjord, skriver Skive Folkeblad. Den nye direktør starter i kulturcentret den 1. april og har udover byrådsarbejdet været forpagter på Skive Theater i 13 år. Han blev valgt ved KV17 og er blandt andet Skive-Listens medlem af kultur- og fritidsudvalget og formand for byudviklingsudvalget.

Knud Bjerre er valgt blandt 66 ansøgere til stillingen og forlader altså sin plads i byrådet i Skive, ligesom hans forpagtningsaftale om Skive Theater med Skive Kommune opsiges.

Skive-Listens andet byrådsmedlem, Per B. Jeppesen, oplyser til dknyt, at suppleant Lissa Juliane Birkkjær, der er områdeleder på børneområdet i Skive Kommune, træder ind i stedet for Bjerre.

ibs

https://www.dknyt.dkartikel/byrdsmedlem-stopper-for-at-blive-kulturdirektr