DK Nyt

Byrådsmedlem og alenemor går ikke

Laila Løhde Møller (S) flytter fra Middelfart og må stoppe i byråd
KORT NYT7. DEC 2011 11.10

MIDDELFART: Det hænger bare ikke sammen at være alenemor til to og sidde i et byråd. Den konklusion har Socialdemokraternes eneste kvindelige medlem af Middelfart Byråd, Laila Løhde Møller, draget.

Fra nytår flytter hun til Snoghøj og må træde ud af byrådet i Middelfart. Men var hun ikke tvunget af en flytning, havde hun måske alligevel forladt byrådet, fortæller hun til Fyens Stiftstidende.

- Jeg synes, det er smadderærgerligt. Der er brug for alle typer personer i et byråd. Men der er rigtig mange møder, og jeg har tit siddet og tænkt, at det er træls, at det er nogle andre, der putter mine børn igen i aften.

ka

 

https://www.dknyt.dkartikel/byraadsmedlem-og-alenemor-gaar-ikke