DK Nyt

Byrådsmedlem forlader Sønderborg og stiller op i Odense

KORT NYT8. JUL 2021 9.44

SØNDERBORG / ODENSE: Byrådsmedlem Rikke Lock Hartvig (S) flytter fra Als til Odense og har derfor anmodet om at udtræde af byrådet i Sønderborg. Det sker formelt til byrådets møde i august, skriver JydskeVestkysten.

Rikke Lock Hartvig kom i byrådet efter KV17. Hun stopper dog ikke nødvendigvis i lokalpolitik, idet hun er blevet tilbudt en plads på Socialdemokratiets kandidatliste til byrådsvalget i Odense, oplyser hun til avisen.

Partiets førstesuppleant i Sønderborg er Frode Sørensen. Han blev på byrådsmødet i juni indkaldt som suppleant for Jesper Smaling, der holder barselsorlov til 10. august, fremgår det af referatet, så han vil kunne fortsætte som suppleant for Rikke Lock Hartvig derefter.

ak

https://www.dknyt.dkartikel/byraadsmedlem-forlader-soenderborg-og-stiller-op-i-odense