Byggefirma fældede ege og bøge og må nu genplante

KORT NYT23. JAN 2019 10.54

RUDERSDAL: En række bevaringsværdige ege- og bøgetræer måtte lade livet, da byggefirmaet Bonava A/S opførte familierækkehuse i det såkaldte Henriksholm-projekt i Rudersdal Kommune, oplyser Villabyerne. Sagen førte til en lang række borgerprotester mod træfældningerne.

Områdechef for Byplan Birgitte Kortegaard råder andre kommuner: 'Sørg for, at bevaringsværdige træer er opmålt præcist og indtegnet med deres nuværende krone forud for planlægning. Indskriv i lokalplan og byggetilladelse, at der ikke må ske ændringer inden for træernes nuværende krones udstrækning, og at der inden byggearbejdernes påbegyndelse skal ske en indhegning af dette område.'  

Direktør i Bonava Claus Skytte indrømmer, at firmaet begik fejl, der kostede en række bevaringsværdige træer livet. Han understreger, at firmaet har lært af sine fejl, at der er indført en ny procedure, der tager større hensyn til bevaringsværdige træer, og at firmaet har aftalt reetablering af træerne.

ka

 

https://www.dknyt.dkartikel/byggefirma-faeldede-ege-og-bge-og-m-nu-genplante