BUPL: Acea må ud af landet

Norsk firma vil kun tjene penge på børneinstitutioner, siger pædagogformand
KORT NYT3. NOV 2011 14.47

HELSINGØR / HØRSHOLM / HILLERØD: En norsk koncern, Acea, vil åbne en stribe institutioner i Nordsjælland, og Helsingørs borgmester har budt dem velkommen. Men det mener Henning Pedersen, formand for BUPL, er et skråplan, oplyser DR Hovedstaden.

- Det har vi slet ikke brug for, fordi den eneste bevæggrund for at ville ind på institutionsmarkedet er netop at tjene penge på det, og det er der ikke brug for, siger han.

De danske private daginstitutioner er ikke oprettet med henblik på at få profit ud af dem, så dem lever vi fint med. Problemet er, hvis man driver institutionerne med profit for øje, for så forsvinder nogle af pengene ned i private lommer i stedet for til børnene, siger Henning Pedersen.

BUPL vil nu rette henvendelse til Børne- og Undervisningsministeriet og lægge pres på, så man ikke længere kan tjene penge på at drive daginstitutioner.

ka

 

https://www.dknyt.dkartikel/bupl-acea-maa-ud-af-landet