DK Nyt

Brand i jobcenter var påsat

Brand i jobcenter i Syddjurs Kommune var påsat, konkluderer politiet
15. MAR 2012 14.56

 

SYDDJURS: Politiet har netop konkluderet, at branden natten til mandag den 12. marts i Syddjurs Kommunes administrationsbygning i Kolind var påsat. Bygningen rummede borgerservice, jobcenter, ydelseskontor og bibliotek, og nedbrændte totalt, oplyser borgmester Kirstine Bille (SF):

- Jeg ved at jobcenter og ydelseskontor indimellem har med voldsomme borgere at gøre, men det her er alligevel udenfor almindelig fornuft. Jeg håber, at politiet har nogle gode spor at gå efter, og at sagen bliver opklaret så hurtigt som muligt, så det sætter mindst muligt præg på det daglige arbejde, siger borgmesteren og oplyser, at jobcenteret efter branden er tilbage til normal drift.

 

https://www.dknyt.dkartikel/brand-i-jobcenter-var-paasat