DK Nyt
Bornholmsk NB-spids er ude efter vildt Facebook-opslag
Foto: Philip Brandt, Facebook

Bornholmsk NB-spids er ude efter vildt Facebook-opslag

Nye Borgerlige sagde farvel og tak, efter at Philip Brandt kaldte Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm "morder" og "korrupt møgsvin".

BORNHOLM: Nye Borgerlige står uden spidskandidat til KV21 på Bornholm, efter at den hidtidige, Philip Brandt, har trukket sig. Det er sket på opfordring af Nye Borgerlige selv, og partiet har samtidig fjernet Philip Brandt som folketingskandidat.

Årsagen til begge dele var et Facebook-opslag, hvor den nu forhenværende politiker kaldte Sundhedsstyrelses direktør Søren Brostrøm for "en morder og et korrupt møgsvin". Det fik partiet til at reagere, og til det kalder Philip Brandt overfor TV2 Bornholm "fint nok for mig".

- Så må vores veje skilles, hvis man ikke er enige om linjen, og det er vi ikke, siger Philip Brandt.

Nye Borgerlige afviser dog, at det handler om en politisk uenighed.

- At kalde folk mordere er helt uacceptabelt. Det er langt ud over alle grænser. En ting er, at være uenig i partiets coronapolitik. Det er, hvad det er, men den her slags udfald mod en embedsmand eller enhver anden, er helt væk, siger kandidatudvalgsmedlem Mogens Hehl Olsen fra Nye Borgerlige.

mk

https://www.dknyt.dkartikel/bornholmsk-nb-spids-er-ude-efter-vildt-facebook-opslag