DK Nyt

Borgerforslag om stop for ghettolister skal op i Folketinget

Et borgerforslag om blandt andet at ophæve de såkaldte ghettolister har fået støtte fra mere end 50.000 borgere og har dermed passeret det antal, der hvor det skal diskuteres blandt Folketingets partier.

Personerne bag forslaget ønsker at ophæve ghettoloven og afskaffe de lister, der kategoriserer almene boligområder som ghettoer. Borgerforslaget opnåede den krævede tilslutning blot en uge efter at den seneste liste over udsatte boligområder blev præsenteret.

På den liste var antallet af ghettoområder næsten halveret til 15 fra 28 sidste år. Årsagen til faldet er blandt andet, at flere beboere er kommet i arbejde og at færre beboere har domme for alvorlige forbrydelser.

Ritzau

https://www.dknyt.dkartikel/borgerforslag-om-stop-for-ghettolister-skal-op-i-folketinget