DK Nyt

Billund vinder sag om hjemmehjælp

Kommuner kan afvise hjemmehjælp og henvise borgere til at købe en robotstøvsuger
KORT NYT31. OKT 2011 6.10

BILLUND: Modtagere af kommunal rengøringshjælp kan godt begynde at spare op til en robotstøvsuger.

Det er konsekvensen af en sag, som Billund Kommune har vundet ved Det Sociale Nævn i Region Syddanmark. Nævnet finder ingen grund til at anfægte, at kommunen afviser traditionel støvsugning med henvisning til, at borgeren kan anskaffe sig en robotstøvsuger, der typisk koster 2.500-3.000 kr, skriver Jyllands-Posten.

KL mener, at kommunerne nu kan pålægge borgerne selv at investere i moderne teknologi, når den - som en robotstøvsuger - er faldet så meget i pris, at det kan kaldes et almindeligt forbrugsgode.

- Afgørelsen viser, hvor hurtigt den teknologiske udvikling går, og det har vi i høj grad brug for i kommunerne, hvor der i de kommende år bliver færre hænder, og hvor vi gerne vil reservere hjælpen til at pleje de svageste borgere, siger formand for KL Jan Trøjborg (S).

terp

https://www.dknyt.dkartikel/billund-vinder-sag-om-hjemmehjaelp