Bier og sommerfugle trives efter Hjørring lod græsset gro

KORT NYT10. AUG 2020 8.12

HJØRRING: Biodiversiteten får et markant løft ved at lade græsset gro og sprede hjemmehørende blomsterfrø, viser et projekt fra Hjørring, fortæller DR Nordjylland.

I et år har haveejere, virksomheder og landmænd udlagt hvad der svarer til 200 fodboldbaner til vild natur, og det har gjort en forskel. Antallet af sommerfugle er firedoblet, bierne fordoblet og svirrefluerne tidoblet.

- Vi lever i en verden, hvor insekterne forsvinder. Og det her viser, det hverken er svært eller koster økonomisk at modvirke det, siger naturvejleder og museumsinspektør ved Naturhistorisk Museum i Aarhus, Morten D.D. Hansen, der mener, de markante tal bør inspirere. 

ka

 

https://www.dknyt.dkartikel/bier-og-sommerfugle-trives-efter-hjoerring-lod-graesset-gro