Antal elever pr. folkeskoleklasse er faldet en smule

Vallensbæk har haft flest elever i klasserne i det forløbne skoleår, mens Langeland har haft færrest.
4. AUG 2020 10.15

Der er knap så stor trængsel i folkeskolens klasselokaler nu, som der var for et par år siden.

Klassekvotienten var i oktober 2019, altså i det forløbne skoleår, 21,4 på landsplan, viser tal fra Danmarks Statistik. Det er en anelse lavere end året før og på niveau med 2013-2014, men stadig 1,3 elev mere end for ti år siden.

Det er også højere end på de frie grundskoler, privatskolerne, hvor der i gennemsnit var 19 elever pr. klasse. 

I folkeskolen er det de yngste klassetrin, der har færrest elever pr. klasse, mens der er flest i 7. og 8. klasse.

Fordelt på kommuner er klassekvotienten lavest her:

  • Langeland 18,1
  • Kalundborg 18,4
  • Fanø 18,4
  • Odsherred 18,6
  • Lemvig 18,7
  • Ringkøbing-Skjern 18,7
  • Skive 18,7

Og højest her:

  • Vallensbæk 23,7
  • Dragør 23,2
  • Rødovre 23,2
  • København 23,1
  • Hvidovre 23,1
  • Rudersdal 23,1
  • Egedal 23

Fra 2018 til 2019 faldt klassekvotienten mest på Langeland, i Aabenraa og Billund, mens den steg mest i Samsø, Norddjurs og Svendborg kommuner.

Ser man i stedet over en tiårig periode, er antallet af elever pr. klasse faldet mest i Lemvig, Bornholm og Ringkøbing-Skjern, mens det er steget mest i Samsø, Morsø, Svendborg og Mariagerfjord kommuner.

 

https://www.dknyt.dkartikel/antal-elever-pr-folkeskoleklasse-er-faldet-en-smule