Alternativet: Farvel fra endnu en vraget formandskandidat

KORT NYT1. APR 2020 9.14

Det kriseplagede Alternativet har modtaget endnu en udmeldelse fra et nu tidligere prominent medlem. Theresa Scavenius var kandidat til formandsposten i partiet, men blev slået af Josephine Fock.

Nu har hun meldt sig ud af partiet, oplyser hun selv på Facebook. Hun kalder det en konsekvens af Alternativets 'de facto opløsning' og finder det 'utilgiveligt at man lod den politiske kampplads, borgerne havde givet partiet, smuldre imellem fingrene'.

Tidligere har også en anden vraget formandskandidat forladt partiet - Rasmus Nordqvist, der fik følgeskab af partistifter Uffe Elbæk og to andre folketingsmedlemmer, så Alternativet i dag kun er repræsenteret i Folketinget med ét mandat.

mk

 

https://www.dknyt.dkartikel/alternativet-farvel-fra-endnu-en-vraget-formandskandidat