Affaldsrobot sparer pleje­personale 48 minutter per vagt

KORT NYT29. JAN 2019 15.30

IKAST-BRANDE: Robotten Roberta er flyttet ind på plejecentret Engparken i Ikast-Brande Kommune, og den sparer plejepersonalet 48 minutter på affaldshåndtering i løbet af en vagt. Den sparer også tunge løft og skridt, skriver Magasinet Pleje.

Den selvkørende robot er udviklet af den fynske producent Mobile Industrial Robots (Mir), og dens opgave er at køre affald, og så bidrager den til at mindske lugtgener fra affaldet, fordi det fjernes hyppigere.

- Før vi fik robotten, kunne det være problematisk at skulle forlade en afdeling, når man var alene på vagt og skulle fjerne skraldet. Der er en del demente her, som kan blive urolige og skabe konflikter. Nu kan jeg hele tiden være nærværende på afdelingen, fordi robotten automatisk kører affald væk, siger sosuassistent Dorthe Marinussen til Magasinet Pleje.

eo

https://www.dknyt.dkartikel/affaldsrobot-sparer-pleje-personale-48-minutter-per-vagt