DK Nyt

Aarhus indvier nyt koncert- og naturområde

KORT NYT3. MAJ 2021 6.56

AARHUS: Mandag indvies officielt en ny bypark i den sydvestlige del af Aarhus, som skal gøre det muligt både at afvikle store koncerter, festivaller og motionsarrangementer og tilbyde aarhusianerne et grønt udflugtsmål. 

Eskelunden er et større naturområde tæt på Aarhus Å med plads til picnic, løb, leg og fuglekiggeri, og samtidig gør beliggenheden tæt på både cykelstier, offentlig transport og motorvej området velegnet til større arrangementer.

Den nye bypark indvies mandag kl. 13 af borgmester og rådmænd og inviterede gæster, og de følgende dage er der planlagt forskellige arrangementer for kommunens borgere - også mod tilmelding.

ak

https://www.dknyt.dkartikel/aarhus-indvier-nyt-koncert-og-naturomraade