Aalborg sender ufaglærte ledige på plejehjem

Med en ny indsats vil Aalborg give ledige mulighed for at bytte dagpenge ud med et job i hjemmeplejen eller på et af kommunens plejehjem.

AALBORG: De ufaglærte ledige i Aalborg får nu muligheden for at skifte dagpenge ud med et fast arbejde og løn hos hjemmeplejen eller et arbejde på et af kommunens plejehjem. 

Det kan nemlig spare kommunen 128.000 kr. per år, hver gang en ledig kommer i arbejde. Men indsatsen kommer også til at styrke ældreområdet, hvor et fast job til de ufaglærte ledige kan være med til at få flere til at søge ind på sosu-uddannelsen.

Det sker på baggrund af, at Aalborg gerne vil styrke sosu-uddannelserne. Der oplever man nemlig, at en stor del af de studerende falder fra i løbet af uddannelsen. Og samtidig står Aalborg til, at 30 pct. af kommunens sosuer går på pension eller efterløn inden for de næste fem til syv år. 

Derfor er Aalborg nu gået i gang med indsatsen, der to gange om året skal sende 14 ufaglærte ledige i fast job. Her skal jobcentrene stå for at screene de rette ledige til ordningen. Det er positivt, at kommunen i samarbejde med FOA, jobcentrene og Aalborg Alliancen vil styrke de ledige, mener Anne Birk, der er konsulent i Ældre- og Handicapforvaltningen.

- Opskriften er, at vi efter en måneds introduktion ved AOF til de basale ting på området fx førstehjælp, giver dem et års ufaglært ansættelse på et af kommunens plejehjem eller i hjemmeplejen. Så kan vi sammen se, om de er landet på rette hylde. Herefter hjælper vi dem med at søge ind på uddannelsen som enten sosuhjælper eller sosuassistent. Vi garanterer både en elevplads under uddannelsen og job til dem, når de er færdiguddannede, siger hun.

jeg

https://www.dknyt.dkartikel/aalborg-sender-ufaglaerte-ledige-paa-plejehjem