Foto: Kristian Djurhuus, Ritzau Scanpix

Nu kan kommuner overvåge el-forbrug for at finde boligsnyd

20. dec 2018, 14:45

For at gøre det lettere at kontrollere bopælspligten kan kommuner fremover overvåge husstandes el-forbrug og sammenkøre oplysninger fra flere registre.

Fra det nye år kan kommuner indhente data over husstandes el-forbrug gennem mindst en måned for at tjekke, om en bolig er i brug eller ej. Kommunen får også ret til at sammenholde tre registre for at finde frem til ejeren eller møde fysisk op på ejendommen for at opsøge vedkommende, hvis der er mistanke om, at boligen anvendes til noget andet end aftalt.

Det har et enigt Folketing i dag besluttet på baggrund af et lovforslag, som Transport- Bygnings- og Boligminister Ole Birk Olesen (LA) fremsatte i november.

Lovændringen giver kommunerne flere værktøjer i jagten på borgere, der ikke bruger deres bolig til det, de har oplyst - for eksempel når en helårsbolig anvendes som sommerhus. For ifølge bopælspligten skal ejeren af en helårsbolig sørge for, at ejendommen er beboet mindst 180 dage om året, hvis vedkommende ikke har aftalt en anden og midlertidig løsning med kommunen.

Ifølge ministeriet er det vanskeligt at føre tilsyn med i praksis, 'idet der mangler instrumenter til at identificere ejere af boliger, som står tomme eller benyttes til midlertidige formål'.

De pågældende kommuner kan fremover hente data i både CPR-registret, Det Fælleskommunale Ejendomsstamregister (ESR) og Bygnings- og Boligregistret (BBR). Fordi de indeholder forskellige data, for eksempel om hvilke personer, der er registreret med bopæl på en adresse og hvem der så ejer boligen på adressen, giver det mening at sammenkøre oplysningerne, lyder argumentet.

Der skulle lige en lovændring til at omgå databeskyttelse
Men for at sikre, at data anvendes efter databeskyttelseslovgivningen, som siger, at 'persondata ikke må viderebehandles på en måde, der er uforenelig med det oprindelige formål', måtte der en lovændring til. Den sikrer, at der er udtrykkelig hjemmel til at sammenkøre personoplysninger fra de forskellige registre til formålet - altså at regulere bopælspligten.

Det skabte bekymring under behandlingen af forslaget, for eksempel sagde Kirsten Normann Andersen (SF) til Version2, at 'det, jeg bekymrer mig for, er, at man vil bruge data til noget, det ikke er beregnet til. Det tangerer overvågning af borgerne'.

Hun påpeger, at data om el-, vand- og varmeforbrug oprindeligt har det formål at finde ud af, hvor meget man skal betale. Men det nye lovforslag vil give hjemmel til, at de data bliver brugt til et nyt formål.

Det var samme tankegang, der fik regeringen til at droppe et forslag i sommer, hvor beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) ellers ønskede at sammenkøre registerdata i Udbetaling Danmark for at afsløre socialt bedrageri. 'Indsatsen mod snyd må ikke betyde, at vi begynder at overvåge alle landets borgere, og derfor kommer regeringen ikke til at gå videre med forslaget', sagde han dengang til Jyllands-Posten.

Nu får kommunerne altså ret til at overvåge i boligsager. Samtidig får de ret til personligt at møde op på ejendommene, men må kun bevæge sig til husstandens dør. Lovændringen gælder for alle typer helårsboliger, ejer- andels- og lejeboliger, som ligger i de nu 79 kommuner, der har besluttet at anvende boligreguleringsloven.