324 skoler får EU-penge til frugt og mælk

KORT NYT13. MAJ 2020 8.03

Danske skoler kan i det kommende skoleår give mere frugt, grønt og mælk til eleverne gennem en EU-finansieret støtteordning, oplyser Miljø- og Fødevareministeriet. Samlet er ordningen, hvor skoler kan søge om støtte til sunde snacks, blevet udvidet til 28,6 mio. kr., en stigning på 4,1 mio. kr. sammenlignet med det skoleår, der bliver sluttet nu.

Det er fordelt på en ordning på 16,8 mio. kr. til frugt - en stigning på 3,3 mio. kr., og 11,8 mio. kr. på skolemælk - en stigning på 0,9 mio. kr. Ifølge ministeren er 324 skoler og omkring 60.000 børn del af ordningen.

Ministeriet refererer en undersøgelse fra Landbrugsstyrelsen, der viser, at børn og unge, der får skolefrugt, indtager færre usunde kalorier end de elever, der ikke gør. Forskellen er ikke stor, men målbar. Støtteordningen har til formål at lære børn og unge om bedre kostvaner og at sikre, at mellemmåltider i skolen er sunde. Det er tale om en ordning, der er fuldt finansieret af EU.

Ritzau

https://www.dknyt.dkartikel/324-skoler-faar-eu-penge-til-frugt-og-maelk