Hærvejen ved Hald Sø.
Foto: Henning Bagger, Ritzau Scanpix

12 kommuner vil udvikle Hærvejen som turistdestination

Visionen er styrket adgang til store naturoplever, bedre faciliteter og øget mulighed for at gå på opdagelse i historien og lokalkulturen.

Med en ny bevilling på 915.000 kr. fra Nordea-fonden inviteres borgere, erhverv og lodsejere langs Hærvejsruten nu med til at lave en samlet udviklingsplan, oplyser Jammerbugt Kommune på vegne af 12 kommuner langs ruten.

Det handler om at styrke adgang til store naturoplever, bedre faciliteter og øget mulighed for at gå på opdagelse i historien og lokalkulturen.

De 12 kommuner samarbejder med Destination Hærvejen og skal inddrage foreninger, borgere og lokale virksomheder langs ruten.

Det foreløbige afsøgningsprojekt er sat til at vare et år, og målet er at bringe Hærvejen som sammenhængende rekreativ rute helt op i superligaen, hvor man også finder St. Olavsleden i Norge og den Spanske ’El Camino de Santiago de Compostela’.

ka

Forprojektet bliver forankret hos Destination Hærvejen med sekretariat hos Dansk Turismefremme.

De 12 kommuner bag destination Hærvejen er: Brønderslev, Hjørring, Frederikshavn, Vesthimmerland, Jammerbugt, Rebild, Viborg, Vejle, Vejen, Ikast-Brande, Mariagerfjord og Aalborg.

https://www.dknyt.dkartikel/12-kommuner-vil-udvikle-haervejen-som-turistdestination