1,9 mia. for meget for vand årligt

En ny rapport viser, at danske hjem og virksomheder årligt betaler 1,9 mia. kr. for meget til vandværkerne
KORT NYT2. DEC 2011 15.56

Det er Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, som har tjekket økonomien og priserne hos landets 326 drikke- og spildevandsselskaber.

Hvis selskaberne indførte besparelser på administration og drift, som styrelsen mener er inden for rækkevidde, så kunne der i mange tilfælde spares tocifrede millionbeløb hos de kommunalt ejede selskaber. Det skriver Børsen.

Styrelsen kræver på baggrund af rapporten, at selskaberne indfører effektiviseringer og besparelser på det, der ifølge rapporten er unødvendige udgifter.

 

https://www.dknyt.dkartikel/1-9-mia-for-meget-for-vand-aarligt