DK Nyt

1.200 jobløse unge får chance

En kampagne til fire mio. kr. har sikret, at 1.200 arbejdsløse unge får chancen for et job eller en uddannelsesplads
KORT NYT11. MAJ 2012 15.37

HOVEDSTADEN/SJÆLLAND: Over 1.200 unge på Sjælland har fået en chance for at komme i job eller uddannelse i private virksomheder. Det er resultatet, når Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland gør status over job- og uddannelseskampagnen 'Slip de unge talenter løs – for fremtidens skyld', som har kørt siden januar. Det skriver Berlingske.

- Vi har opnået et endnu bedre resultat, end vi havde håbet på. Det viser, at der er en stor vilje til at hjælpe de unge i gang, siger Merete Bingen-Jakobsen, vicedirektør i Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland.

Succeskriteriet for kampagnen var 1.000 job- og uddannelsespladser.
Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland har kontaktet 33.000 virksomheder i hovedstaden og på Sjælland og via mail opfordret dem til at tage en ung ind i job eller uddannelse.

'Slip de unge talenter' har også brugt Facebook, Youtube, Vimeo og hjemmesiden www.sliptalenterneloes.dk til at henvende sig til de unge.

tsp

https://www.dknyt.dkartikel/1-200-jobloese-unge-faar-chance