|
 |
|
Århus klar til forsøg med lægeordineret heroin |

Socialrådmand Hans Halvorsen (S) har i dag fået magistratens opbakning til at indføre lægeordineret heroin i Århus, foreløbig som et 3-årigt forsøg. Nu venter kun byrådets endelige beslutning |
ÅRHUS: Efter længere tids overvejelser og grundig forberedelse fremlægger socialrådmand Hans Halvorsen (S) nu en indstilling over for byrådet med forslag om at gennemføre et 3-årigt forsøg med lægeordineret heroin i Århus. Det sker efter, at Folketinget i 2008 gav kommunerne lov til at anvende lægeordineret heroin som en del af behandlingen over for svære heroin-misbrugere.
Et flertal i magistraten bakkede i dag op om socialrådmandens indstilling, som nu sendes videre til Byrådets endelige godkendelse.
- I udlandet har man positive erfaringer med lægeordineret heroin, og de erfaringer håber jeg, at vi kan overføre til Århus. Både for misbrugernes, deres pårørendes og for hele det århusianske lokalsamfunds skyld, siger Hans Halvorsen.
Socialrådmanden hæfter sig især ved, at erfaringerne fra især Tyskland og Holland viser, at der er store gevinster at hente ved ordningen såvel på misbrugernes generelle sundhedstilstand som for hele samfundet - især gennem en markant lavere kriminalitet.
- Der har været forskellige etiske overvejelser omkring at indføre lægeordineret heroin, og det forstår jeg godt. Men debatten har i alt for høj grad drejet sig om, hvad man tror og ikke tror på, er effekten af en sådan ordning. Den viden, som man kan hente i udlandet, viser imidlertid, at der er klare gevinster at hente, selv om ordningen er forholdsvis dyr, siger Hans Halvorsen.
- Det afgørende for mig har desuden været, at man ikke lader lægeordineret heroin stå alene, men samtidig sætter kraftigt ind med socialpsykiatrisk bistand, siger socialrådmanden i Århus.
I Hamborg, som Socialudvalget besøgte i oktober sidste år, har man således gode erfaringer efter ca. 8 år med lægeordineret heroin. Her har man oplevet en markant forbedring af heroin-misbrugerens livskvalitet både psykisk, socialt og fysiske helbredstilstand i forhold til traditionel metadonbehandling. Desuden er der opnået en række samfundsmæssige gevinster med bl.a. mindre kriminalitet, mindre gadesalg af heroin, ligesom beskæftigelsen i gruppen af stofmisbrugere i behandling er steget markant.
Målgruppen vil i begyndelsen være 20 brugere, der har været kendt i længerevarende metadonbehandling i over 12 måneder. Sundhedsstyrelsen vurderer, at hver klinik skal kunne rumme mellem 30-60 brugere, for at det vil være forsvarligt. Det forventes derfor, at Århus Kommune indenfor en årrække vil have 30-40 brugere i heroinbehandling.
Brugerne vil skulle møde op to gange dagligt for at indtage heroin, og de vil få udleveret metadon til natten. Derudover vil brugerne blive tilbudt social behandling i tilknytning til heroinbehandlingen.
I klinikken skal være en behandlingsansvarlig læge, der er godkendt af Sundhedsstyrelsen. Den behandlingsansvarlige læge tildeles ordinationsretten samt kompetencen til at træffe afgørelse om, hvem der kan modtage behandlingen.
Århus kommune kompenseres af staten for de merudgifter, der er forbundet med indførelsen af heroinbehandlingen. Finansieringen sker ved, at Århus Kommune tildeles 9,1 mio. kr. årligt fra 2010. Derudover tildeles Århus Kommune 1 mio. kr. til etableringsomkostninger. Der er afsat 4 mio. kr. på landsplan til uddannelse af personale. Sundhedsstyrelsen evaluerer ordningen på landsplan efter to år, hvor konsekvenserne af indførelsen af ordningen samt de økonomiske ram-mer vil blive revurderet.
mou
08/02/2010 14.03 |
|
|
| Relaterede artikler
|
Debat
Du skal være logget ind for at kunne deltage i debatten
|
| |
| Udskriv artikel |
| Tip en ven |
Dette materiale er underlagt "Lov om ophavsret". Der må tages en kopi til eget brug. Der kan indgås aftale med dknyt om udnyttelse af indhold fra dknyt: dknyt@dknyt.dk eller 46 353343
Modtag de seneste nyheder på mail! |
|
 |
Stillinger

Ansatte lærer polsk i kommuner
09/09/10 10.23
Den hurtigst voksende befolkningsgruppe i Danmark er polakkerne. Nu skal borgerservicemedarbejdere lære polsk
Ud med dårlige lærere
09/09/10 07.19
Undervisningsministeren vil have øget respekten for lærergerningen og stoppet frafaldet fra lærerseminarierne
Ansatte i Jobcentre har fået nok
09/09/10 06.40
93 procent af socialrådgiverne på landets jobcentre mener, de bruger alt for meget tid på bureaukrati, viser rundspørge
Falske hjemmehjælpere i Kolding
08/09/10 16.10
Natten mellem lørdag og søndag skaffede to falske hjemmehjælpere sig adgang til en ældre kvindes lejlighed i den nordlige del af Kolding by
Nationalpark Skagens Odde død
08/09/10 14.08
Styregruppen har opgivet planerne, fordi der simpelthen ikke var den fornødne folkelige opbakning til dem
Digital tinglysning sparer millioner
08/09/10 11.09
Den skandaløse indførelse af digital tinglysning kostede husejere store summer, som fremover vil staten spare 100 millioner om året
Kanaler i stedet for større kloaksystem
08/09/10 10.51
Et kanalsystem som i Amsterdam, der kan rumme vandet fra oversvømmede søer og vandløb, kunne være en væsentlig aflastning for kloaksystemet under hovedstaden
Kommune brød anonymitet
08/09/10 07.01
Frederikshavn kom til at sende anonym mail fra tillidsmand til hans arbejdsgiver
Varme uden CO2 om 20 år
08/09/10 06.55
I løbet af kun 20 år kan danskerne åbne for radiatorerne næsten uden at sende drivhusgasser ud i omgivelserne
Holbæk vil også hæve skatten
07/09/10 16.04
Byrådet har i dag, tirsdag, besluttet at melde sig i gruppen af kommuner, der søger om lov til en skattestigning
Digital selvbetjening en succes
07/09/10 15.45
Gentofte har nu 10.000 brugere af Genvej, som er borgernes personlige indgang til offentlig information og selvbetjening
| Misbruger kommunerne løntilskudsordningen? |
Ja
 |
Nej
 |
| 167 afg. stemmer |
|