Om krig - en aktuel klassiker af von Clausewitz

Ny kommenteret forkortet udgave med analyse:
'Om krig' - en aktuel klassiker af von Clausewitz

ANMELDELSE Carl von Clausewitz er fortsat af analytisk relevans for vores forsøg på at forstå, hvordan og ikke mindst hvorfor folk organiserer sig med volden som redskab, skriver anmelder Paul Hegedahl

Af Paul Hegedahl

Carl von Clausewitz:
'Om Krig',
oversat i udvalg af Mogens Chrom Jacobsen, ph.d.
fra 'Vom Kriege', efterladt værk af general Carl von Clausewitz, Bd. 1 - 3,
bei Ferdinand Dümmler, Berlin 1832-1834, (Hrsg. von Marie von Clausewitz),
introduktion og noter Mikkel Thorup;
103 s. hft, 16 x 29 cm., fyldige noter fortløbende - også fra oversætteren.
Aarhus Universitetsforlag, Aarhus 2010.
Kr. 198,00 inkl. moms.
ISBN 978-87-7934-517-1.

'Vi vil ikke her gå i gang med en tung statsretlig definition af krigen, men holde os til krigens element, nemlig tvekampen. Krigen er ikke andet end en udvidet tvekamp. Ville vi tænke os det utal af enkelte tvekampe, hvoraf den består, som en enhed, så er det bedre at forestille os to kæmpende. Begge søger med fysisk vold at tvinge den anden til at gøre, hvad de ønsker. DERES NÆRMESTE formål er at UNDERKUE modstanderen og derigennem gøre ham uegnet til enhver yderligere modstand.
  KRIGEN ER ALTSÅ EN VOLDSHANDLING MED HENBLIK PÅ AT TVINGE MODSTANDEREN TIL AT GØRE, HVAD VI ØNSKER.
Volden udruster sig med teknikkens og videnskabernes opfindelser for at imødegå volden. Den ledsages af umærkelige begrænsninger, der dårligt nok er værd at nævne, og som den sætter for sig selv under betegnelsen folkeretslige sæder, uden dog på nogen væsentlig måde at svække dens kraft. Volden, dvs. den fysiske vold (for en moralsk vold gives ikke uden for begrebet om staten og loven), er altså MIDLET, og FORMÅLET er at tvinge fjenden til at gøre, hvad vi ønsker. For at være sikker på at realisere dette formål, må vi gøre fjenden værgeløs, og dette er ifølge sit begreb det egentlige mål for den krigeriske handling. Dette træder i stedet for formålet og fortrænger det på en vis måde som noget, der ikke hører til selve krigen.'
- Carl von Clausewitz (1780-1831): 'Om Krig', 1832, Første bog: 'Om Krigens Natur', Første kapitel: 'Hvad er Krig?'

Vi vil jo gerne forstå, hvad der reelt foregår
I krig er sandheden det første offer, siges det - med rette. Carl von Clausewitz udtrykte det således: ' En stor del af de nyheder man får i krig, er modstridende, en endnu større andel er forkerte og langt den største del er underkastet en vis uvished.' Dagligt i medierne bliver vi fortalt om de mange konflikter og krige rundt om i verden - ikke mindst om krigen i Afghanistan, hvor danske soldater er direkte involverede med smertelige tab til følge - og tidligere om krigen i Irak - også med dansk deltagelse. Der er ustandselig eksempler på, at det er vanskeligt at gennemskue, hvad der foregår. Og nu senest har udenrigsminister, vicestatsminister Lene Espersen åbnet for muligheden for at sætte danske soldater ind i kommende konflikter i Sudan og Somalia.

Nu er der så udkommet denne forkortede udgave af Carl von Clausewitz: 'Om Krig', der er særdeles grundigt kommenteret og sat i perspektiv af de aktuelle konflikter af Mikkel Thorup. Han skriver, at 'Clausewitz er ikke kun relevant for at analysere de sidste års regulære (om end stærkt ulige) militære konfrontationer (USA/Irak; Rusland/Georgien) samt fremtidens mulige (Kina/Taiwan; Nordkorea/Sydkorea - hvor der hele tiden er konfrontationer, den 23. november 2010 sendte Nordkorea snesevis af granater mod en ø i Sydkorea. I følge de sydkoreanske myndigheder blev de nordkoreanske granater antageligt affyret som respons på en sydkoreansk militærøvelse; Israel/Iran; Pakistan/Indien) men også for at forstå militære konfrontationer mellem regulære og irregulære militærkræfter. - - - Særligt tilskynder den væbnede konfrontation en særlig regulariserende adfærd hos den ikkestatslige voldsaktør. Staten, dens institutioner, begreber og praksisser mimes i forsøget på at fremstå som en troværdig, fremtidig statsmagt.

Fra kold kalkulation til emotionelt had
I sine særdeles interessante kommentarer siger Mikkel Thorup bl.a.: 'Clausewitz er mest kendt for sit udsagn om, at krig blot er fortsættelse af politikken med andre midler (bog 1, kapitel 1, afsnit 24 samt bog 8, kapitel 6B). Han fortsætter med at sige, at krig er et ægte politisk instrument, en fortsættelse af den politiske forbindelse med andre midler [. . .] den politiske hensigt er formålet, krigen midlet og midlet kan aldrig nogensinde tænkes uden noget formål. - - - At krig har et politisk formål angiver kun, at krigen ikke er sin egen årsag. Ej heller er krigen sandheden om politikken. Krigen er måden, hvorpå vi forsøger 'at tvinge modstanderen til at gøre, hvad vi ønsker' (bog 1, kapitel 1, afsnit 2). Hverken krig eller sejr er mål i sig selv - det ville være militarisme eller bellicisme. Krig er midlet til et mål uden for krigen. På samme måde kan man ikke reducere krigen til politik. Der er en uløst spænding mellem politikken og krigen, når krigen først er startet.' Og Mikkel Thorup spørger: 'Har krige en tendens til at kolonisere politik? Er deres politiske formål, nationens overlevelse, ikke så eksistentiel og primær, at krig og forberedelse til krig ikke bare er politikkens midler, men også dens forudsætninger og måske skjulte sandhed? Sagt med andre ord, måske er forberedelse til krig politikkens egentlige formål og skjulte rationale. Clausewitz' formel kan radikaliseres til en indistinktion mellem krig og politik, eller rettere til en militarisering af politik som sådan, som f.eks. Lenin gjorde ved at gøre klassepolitik til krigenes, også borgerkrigenes og klassekampens formål, og som Mao gjorde ved at sige, at 'politik er krig uden blodsudgydelse, mens krig er politik med blodsudgydelse'.'

Og, når man nu ser den danske deltagelse i konflikter rundt om i verden i forskelligt regi og en del at politikernes - både de nuværende og tidligere - velvillige holdning til dette, kan man ikke lade være med at spekulere over, om det for en dels vedkommende er indenrigspolitik med andre midler!

Læsningen af både Carl von Clausewitz og Mikkel Thorups introduktion kan være med til at gøre op med det Mikkel Thorup kalder 'den eurocentriske fordom', at nogles krig kun er kalkulation og interesse (vores), mens andres krig er ren passion og had (deres). Clausewitz var nemlig, skriver Mikkel Thorup, opmærksom på, at enhver krig altid er resultatet af et politisk formål, oprørte følelser og friktionens uforudsigelighed. 'Hans fokus på det politiske formål i definitionen skyldes ønsket om at fremhæve, hvad der gør krig til noget andet end alle andre menneskelige handlinger.'

Indhold
Det oprindelige, originale værk omfatter i alt otte bøger med 124 kapitler. I dette udvalg er indholdet

INTRODUKTION VED MIKKEL THORUP

CARL VON CLAUSEWITZ: OM KRIG
Forfatterens forord

Om Krigens natur
Hvad er krig?
Formål og midler i krigen
Friktion i krigen


OTTENDE BOG: KRIGSPLANEN
Indledning
Absolut og virkelig krig
Krigens indre sammenhæng
Om det krigeriske formåls størrelse og anstrengelsen
Nærmere bestemmelse af det krigeriske mål
Fortsættelse. Begrænset mål
Det politiske formåls indflydelse på det krigeriske mål
Krigen er et instrument for politikken

Om forfatter, kommentator og oversætter
Carl Philipp Gottlieb von Clausewitz (1780-1831) preussisk general, militærteoretiker og reformator af hæren er blevet betegnet som den mest betydningsfulde militærteoretiker der har levet. Han skrev en række bøger om krig og krigsførelse. Årsagen til hans ry skyldes i høj grad det ufuldendte hovedværk 'Om krig' (Vom Kriege), som handler om krigens teori. Det blev offentliggjort sammen med andre af hans skrifter af hans enke Marie von Clausewitz (1779-1836) for hendes egen regning 1832-1837 og er senere blevet udgivet i en række forskellige udgaver og på mange sprog. Hans teorier om strategi, taktik og filosofi fik stor indflydelse på krigskunsten udvikling i alle vestlige lande. Der undervises stadig i hans teorier på militærakademier og de finder også anvendelse indenfor f.eks. virksomhedsledelse. Nogle af hans teorier indgår i pensum i virksomhedsledelse på Harvard University og forskellige andre økonomiuddannelser. Boston Consulting Group har også udgivet en bog om hans teorier. Og der findes en omfattende litteratur om ham, hans liv og værker.

I 1792 blev von Clausewitz optaget som fenrik i det preussiske infanteriregiment nr. 34, hvor han fik sine første krigserfaringer. I årene 1796 - 1801 fik Clausewitz tid til at studere. Han læste samtidig litteratur om den franske revolution, krigsvæsen og politik, men fulgte også forelæsninger i logik og etik. I oktober 1801 blev han optaget som medlem af den første årgang på den af Gerhard von Scharnhorst netop åbnede krigsakademi i Berlin. Her blev han i afgørende grad påvirket af Scharnhorst, som allerede havde indset sammenhængen mellem politik og krigsførelse. Han blev også fortrolig med Immanuel Kants skrifter på akademiet.

Efter en lang karriere i såvel preussisk som russisk militærtjeneste, hvor han bl.a. deltog i slaget ved Waterloo, blev von Clausewitz udnævnt til direktør for Allgemeinen Kriegsschule i Berlin, men han fik ikke tilladelse til at undervise. I september blev han udnævnt til generalmajor. I en alder af 38 år var han den yngste general i den preussiske hær. Han var ikke tilfreds med denne post, men alle ansøgninger om forsættelse blev afvist, om end han i 1821 i det mindste blev optaget i generalstaben. Først i 1830 fik han en ny post. Først som inspektør i artilleriet i Breslau, men allerede i juli samme år udbrød den Polske oprørskrig, og Clausewitz blev udnævnt til stabschef for det preussiske observationskorps. Han døde af kolera 1831. Under supplerende links findes en grundig omtale af Carl von Clausewitz.

Mikkel Thorup er lektor ved Afdeling for Idéhistorie, Institut for Filosofi og Idéhistorie, Aarhus Universitet. Han er cand.mag. fra 2002 og ph.d. 2006 med afhandlingen 'In Defence of Enmity - Critiques of Liberal Globalism'/Til forsvar for fjendskabet - kritikker af liberal globalisme. Den kan downloades fra RUC's digitale arkiv: http://hdl.handle.net/1800/2068. Mikkel Thorup har tidligere skrevet en række bøger bl.a. 'Antiterrorismens Idéhistorie', 2007; 'Totalitarisme', som redaktør sammen med H.-J. Schanz og M. Mozaffari, 2007 og 'Fornuftens Perversion', 2008. Alle fra Aarhus Universitetsforlag.

Mogens Chrom Jacobsen er cand.mag. i filosofi og statskundskab og ph.d. i filosofi med afhandlingen 'Jean Bodin et le dilemme de la philosophie politique moderne', (Etudes Romanes nr. 44). Han har oversat en række betydningsfulde værker af bl.a. Immanuel Kant, Jean-Jacques Rousseau, Jean-Paul Sartre og John Rawls.

Clausewitz og terrorismen
Netop medens denne anmeldelse bliver skrevet er der som nævnt en alvorlig konflikt mellem Nord- og Sydkorea og samtidig har PET hævet terrorberedskabet i Danmark (efter det i nogle dage også har været skærpet i Tyskland). Derfor er det ekstra interessant i Mikkel Thorups introduktion at læse hans ganske omfattende synspunkter på Clausewitz i terrorismens perspektiv. Han skriver bl.a. ' - - - hvor mange betragter nutidens islamistiske terrorister som nihilistiske og drevet af intet andet end trangen til global ødelæggelse, da ville en velovervejet clausewitzsk analyse formodentlig sige, at den islamistiske terrorisme er drevet af en politik-overvejelse af mål og midler, der tilsiger, at i kampen mod et amerikansk hegemoni har militant modstand kun terrorisme tilbage. Det er i hvert fald dele af det amerikanske militærs egen analyse. I det amerikanske militærs DCSINT Handbook 1. A Military Guide to Terrorism in the 21st Century fra august 2005 står der I ægte clausewitzsk stil: ‘terrorisme er en rationelt valgt taktik, der udøves i jagten på politiske mål'. - - - Ved at insisterer på, at også det frygtelige og forfærdelige kan have et politisk formål, som vi hverken støtter eller forstår, kan man også begynde at forstå konflikter som andet end meningsløst slagteri.
- - - begge hovedparter i den aktuelle konflikt, USA og al Qaeda, har ladet det specifikke politiske formål med deres vold blive uklart og for omfattende. - - - Begge parter har ikke holdt sig den clausewitzske pointe for øje, nemlig at man skal have et klart, entydigt og opnåeligt mål med sin militære intervention. Ellers risikerer krigens egendynamik at udmanøvrere politikkens logik og at skabe en uendelighed af slag uden sejr.'

Og Mikkel Thorup beskriver, hvordan Vestens erklærede hovedfjende, Al-Qaeda, læser og lærer af Clausewitz. Hans bog blev fundet i huse forladt af Al-Qaeda under den amerikanske invasion af Afghanistan - og forfattere fra Al-Qaeda har publiceret en online-artikel om det amerikanske militær versus Al-Qaeda læst gennem Clausewitz' begreb om tyngdepunktet (bog 8, kapitel 4), som handler om den primære kilde til en aktørs styrke og til besejringen af denne aktør: 'For Clausewitz er angreb på fjendens tyngdepunkt den direkte vej til sejr, og dette tyngdepunkt behøver vi ikke forstå som de militære styrker. Det kan også være den krigsførende parts moral, kampvilje, forsyningslinjer, økonomi eller politiske system.' Mikkel Thorup giver her som eksempel de vestlige demokratiers modvilje mod menneskelige tab over for islamisternes dødsvillighed - og at mujahedinerne med al-Qaeda som fortrop fungerer særdeles decentraliseret.

Et historisk eksempel, der dukker op i tankerne er 'Operation Chastise' - senere også kendt som 'the Dambusters' - hvor Royal Air Force den 16-17. maj 1943 med specielt fremstillede bomber rettede et stort angreb mod Möhne og Eder dæmningerne og forårsagede voldsomme oversvømmelser af Ruhr-distriktet og dermed ødelagde store dele af den tyske krigsindustri.

Måske det endnu ikke er klart for koalitionen ledet af USA, hvad fjendernes reelle tyngdepunkt er, medens det omvendt er meget klart, hvilke tyngdepunkter, det vil være formålstjenligt at angribe i Vesten.

En risikabel affære
Mikkel Thorup understreger i sin introduktion, at Carl von Clausewitz' fokus på det politiske formål i definitionen skyldes ønsket om, at fremhæve, hvad der gør krig til noget helt andet end alle andre menneskelige handlinger. 'Hans påstand var ikke, at krigen forløber efter det politiske formåls kolde logik. Menneskelige følelser og begær samt situationers omskiftelighed er alle med til at give enhver krig et andet forløb end planlagt. I første bogs kapitel 3 om 'Genialitet i krig' skriver han, at krigen er stedet for fysisk anstrengelse og lidelse, for usikkerhed (tre fjerdedele af de ting, man skal kalkulere med i krigens handlinger er skjulte for udøveren) og for held og tilfældighed. Ligesom krigens årsag er mere end kalkuleret nytte, er dens gang også mere og andet end krigsplanens slaviske rækkefølge. Dette gør krig til en risikabel affære.'

Mikkel Thorup slutter sin introduktion med at skrive: 'Præmien, der kæmpes om, er den politiske magt. Som der står i den amerikanske hærs seneste manual for antioprørsførelse: 'Politisk magt er det centrale emne i oprør og antioprør. Begge sider forsøger at få befolkningen til at acceptere sit styre eller autoritet som legitimt'. Hvis dette er sandt, vil Clausewitz være af fortsat analytisk relevans for vores forsøg på at forstå, hvordan og ikke mindst hvorfor folk organiserer sig med volden som redskab.'

Og kan man vel tilføje: I vores forsøg på at forstå, hvorfor, vi i Danmark vælger at involvere os, som vi gør - og den adfærd, der gøres brug af både i selve kamphandlingerne som i det, der vælges at blive fortalt til befolkningen. Et værk fra 1832 set i nutidigt perspektiv kan hjælpe os til at stille os selv de rigtige spørgsmål om mål og midler. Og om vi er i stand til at styre det, som vi sætter i gang eller siger ja til at deltage i?

I ottende bog, sjette kapitel B: 'Krigen er et instrument for politikken' slutter Carl von Clausewitz således: 'Altså endnu en gang: Krigen er et instrument for politikken. Den må nødvendigvis have dens præg, den må måle med dens målestok. Krigsførelsen er derfor i dets hovedomrids politikken selv, som skifter pennen ud med kården, men som ikke af den grund hører op med at tænke efter sine egne love.' Det har der været mange eksempler på i de senere år.

Uanset, hvad vi kalder det, er vi i krig.

Supplerende links
http://da.wikipedia.org/wiki/Carl_von_Clausewitz
http://www.leksikon.org/art.php?n=478
To grundige omtaler af Carl von Clausewitz

http://person.au.dk/da/[email protected]
Mikkel Thorups hjemmeside

http://www.information.dk/251506
Martin Burcharth: ‘Leder: NATO glemmer bekvemt sin historie',
Information 21. november 2010.

http://www.information.dk/141510
Anne Marie Paahus: 'I krig er sandheden det første offer',
Information 15. juni 2007.

Det samlede værk foreligger i en oversættelse fra 1986, Forlaget Rhodos, 3 bind, 1088 sider samt i en forkortet udgave fra 1991, Forlaget Rhodos, 240 sider. Samt i en tysk, uforkortet udgave fra 1998, som Taschenbuch, Forlaget Ullstein Tb, 736 sider.

 

 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt